Aktuelt

 

Nyhedsbrev

Afdeling for Kultur og Fritid samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden. 

Kommende frister

02.11.25

  • 16:00-19:00 Anerkendelse af Frivillige 2025
    Farum Arena

    Anerkendelse af Frivillige 2025

    Dato for årets Anerkendelse af Frivillige er søndag d. 2. november kl. 16.00 i Farum Arena.

    Programmet er under udarbejdelse. Følg med på Aktivfuresoe.dk

01.12.25

  • 00:00-00:00 Lokaletilskud - Ansøgningsperioden er fra 1/12-25 til og med 15/1-26

    Den 1. december 2025 åbnes der op for indsendelse af lokaletilskudsansøgninger.

    Den 15. januar 2026 er sidste frist for at indsende lokaletilskudsansøgning.

    Herefter lukkes portalen for ansøgninger. 

15.01.26

  • 00:00-00:00 Sidste frist for at indsende lokaletilskudsansøgning

    Den 15. januar 2026 er sidste frist for indsendelse af lokaletilskudsansøgning.

    Portalen lukkes i dag den 15. januar 2026 kl. 24.00.

Tilmelding er åben til Ingerfairworkshop. Hent din billet nu

11.08.2022

Bliv 100-meter-mester i at fastholde og rekruttere frivillige til din forening. 

Gratis workshop den 9. september kl. 16-21.

Nu har du chancen for at få ny viden og værktøjer til at rekruttere og fastholde frivillige i din forening. Det kan være svært både at finde og fastholde frivillige, der følger deres børns fritidsliv eller kan finde tiden i en travl hverdag. Så hvordan kan du være med til at sætte skub i det frivillige arbejde igen i din forening? 

Udvalget Kultur, fritid og idræt og Folkeoplysningsudvalget inviterer til en inspirerende workshop fredag den 9. september kl. 16-21. Her kan du få nye vinkler på, hvad der motiverer frivillige og få sparring på egne foreningscases.

Workshoppen afvikles af konsulent Lasse T. Petersen fra virksomheden Ingerfair, der selv er 100 meter-mester i rekruttering og fastholdelse af frivillige. Så kom og vær med i selskab med kollegaer fra forenings- og frivilligverdenen og byd ind med egne erfaringer i dette vigtige emne.

Program

Introduktion v. Tine Hessner (formand for udvalget Kultur, fritid og idræt) og Lars Køster Svenden (formand for Folkeoplysningsudvalget). 

Oplæg om rekruttering og fastholdelse af frivillige samt gennemgang af egne foreningscases ved konsulent Lasse T. Petersen fra konsulenthuset, Ingerfair. 

Tid, sted og tilmelding

Fredag den 9. september kl. 16–21 på Furesø Rådhus, Stiager 2, 3500 Værløse. 

Workshoppen er for alle trænere, instruktører og bestyrelsesmedlemmer i foreningslivet. Tilmelding ønskes på fritidsportalen Aktivfuresoe.dk eller via QR-koden. 

Find program, plakat og tilmeldingslink her

Vi glæder os til at se Furesøs frivillige til en inspirerende aften!