Aktuelt

 

Nyhedsbrev

Afdeling for Kultur og Fritid samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden. 

Kommende frister

01.09.25

  • 00:00-00:00 Aktivitetstilskud - Ansøgningsperioden er fra 1/9-25 til og med 1/10-25

    Ansøgningsperioden for Aktivitetstilskud (Medlemstilskud og Træner- og instruktørtilskud) er fra den 1. september 2025 til og med den 1. oktober 2025.

    Herefter lukkes portalen Aktiv Furesø for ansøgninger.

     

01.10.25

  • 00:00-00:00 Frist for aflevering af regnskab ifm. Facilitetstilskudspuljen

    Har I modtaget tilsagn om Facilitetstilskudspuljemidler skal I senest i dag aflevere jeres regnskab inkl. udgiftsbilag.

    Regnskabet skal være underskrevet og vedhæftet udgiftsbilag mv. jf. beskrivelsen i tilsagnsbrevet.

    Regnskabet sendes til bak1@furesoe.dk senest i dag den 1. oktober 2025. Herefter bortfalder tilsagnet.

     

    Læs mere om Facilitetstilskudspuljen her.

  • 00:00-00:00 Sidste frist for at indsende Aktivitetstilskudsansøgning

    Den 1. oktober 2025 er sidste frist for indsendelse af aktivitetstilskudsansøgning.

    Portalen lukkes i dag den 1. oktober 2025 kl. 24.00.

02.11.25

  • 16:00-19:00 Anerkendelse af Frivillige 2025
    Farum Arena

    Anerkendelse af Frivillige 2025

    Dato for årets Anerkendelse af Frivillige er søndag d. 2. november kl. 16.00 i Farum Arena.

    Programmet er under udarbejdelse. Følg med på Aktivfuresoe.dk

01.12.25

  • 00:00-00:00 Lokaletilskud - Ansøgningsperioden er fra 1/12-25 til og med 15/1-26

    Den 1. december 2025 åbnes der op for indsendelse af lokaletilskudsansøgninger.

    Den 15. januar 2026 er sidste frist for at indsende lokaletilskudsansøgning.

    Herefter lukkes portalen for ansøgninger. 

15.01.26

  • 00:00-00:00 Sidste frist for at indsende lokaletilskudsansøgning

    Den 15. januar 2026 er sidste frist for indsendelse af lokaletilskudsansøgning.

    Portalen lukkes i dag den 15. januar 2026 kl. 24.00.

I kan nu indberette medlemstal m.m. i CFR

03.12.2019

Det Centrale Foreningsregister, CFR, har netop udsendt et link til indberetning til alle foreningerne om indberetning af medlemmer. Vi bruger oplysningerne som grundlag for at tilvejebringe et så oplyst grundlag som muligt for de politiske beslutninger på området.

Det er vigtigt for alle foreningstyper at udfylde skemaet, også selv om det umiddelbart kun henvender sig til idrætsforeninger.

Indberetningen er udformet af idrætsorganisationerne, dog har Furesø Kommune sammen med en række andre kommuner fået mulighed for at indhente oplysninger hos alle foreninger.

Det betyder, at vi kan nøjes med at sende en enkelt henvendelse til alle foreninger, hvor vi beder om medlemsoplysningerne. Samtidigt har vi fået mulighed at få et par ekstra oplysninger med i skemaet.

 

Alle foreninger skal indberette de ønskede oplysninger

Det er således alle foreninger i Furesø Kommune, der skal besvare skemaet, som danner grundlag for lokaleanvisning og beregning af aktivitetstilskud til alle foreninger i Furesø Kommune.

Vi er naturligvis opmærksomme på, at en række af de kulturelle foreninger ikke har en præcis registrering af medlemmernes alder og køn. I de foreninger, hvor det er tilfældet, vil vi være tilfredse med jeres eget bedste skøn.

 

Ekstra oplysninger til Furesø Kommune

Kommunen ønsker, at de lokale foreninger besvarer tre ekstra spørgsmål.

Vi beder jer om at oplyse jeres antal medlemmer under 25 år. Det er de medlemmer, hvor kommunen yder tilskud til foreningens aktiviteter. Vi beder samtidigt om oplysninger om, hvor mange deltagere, der har været ved jeres arrangementer samt antallet af åbne arrangementer.

I kan indberette jeres oplysninger frem til d. 31. januar 2020 via Centralt ForeningsRegister.

Ved spørgsmål kan I ringe til 72354730 eller sende en mail til fritid@furesoe.dk.