Aktuelt

 

Nyhedsbrev

Afdeling for Kultur og Fritid samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden. 

Kommende frister

01.06.25

  • 00:00-00:00 Frist for aflevering af årlig dokumentation

    Sidste frist for at indsende den årlige dokumentation er søndag den 1. juni 2025. Herefter lukkes portalen.

    Vigtig info - Følgende dokumentation skal afleveres:

    Tro- og loveerklæring om indhentelse af børneattest

    Vedtægter

    Generalforsamlingsreferat

    Årsregnskab

    Bemærk dokumenterne skal være underskrevet.

     

02.11.25

  • 16:00-19:00 Anerkendelse af Frivillige 2025
    Farum Arena

    Anerkendelse af Frivillige 2025

    Dato for årets Anerkendelse af Frivillige er søndag d. 2. november kl. 16.00 i Farum Arena.

    Programmet er under udarbejdelse. Følg med på Aktivfuresoe.dk

Frivillige ildsjæle og mestre bliver hyldet

01.10.2019

Tirsdag den 12. november kl. 19 lægger Farum Kulturhus lokaler til den årlige uddeling af Lederpris og Idrætspris. Samtidigt vil samtlige vindere af medaljer ved de store internationale mesterskaber blive hyldet, ligesom der er en hædring af alle de mange medlemmer i Furesøs righoldige idrætsliv, der har vundet medaljer ved Danmarksmesterskaber.

Folkeoplysningsudvalget i Furesø Kommune står for arrangementet. De ser frem til at hylde de mange aktive og frivillige trænere og ledere, som yder en enorm indsats i de frivillige idrætsforeninger. Formanden for Folkeoplysningsudvalget, Mogens Daniel Bruun siger: 

”Vi er en kommune med et omfattende foreningsliv og en af de kommuner i landet, hvor den største del af befolkningen deltager aktivt. Der er derfor også mange gode grunde til at takke de mange frivillige, der gør dette muligt," fortæller han.

Furesø Kommune er stolt af det rige foreningsliv, og tilstræber til stadighed at gøre forholdene så gode som muligt. Det er dog helt klart, at kommunen kun kan forsøge at skabe så gode rammer som muligt, og at det er de mange aktive og engagerede frivillige, der sørger for at skabe liv og indhold med de mange tilbud og aktiviteter.

 

Indstil kandidater til Idrætsprisen, Lederprisen og Hædring af mestre

Folkeoplysningsudvalget opfordrer nu alle idrætsforeninger og klubber til at sende deres indstillinger til de enkelte priser til Kultur- og Fritidsforvaltningen:

Lederprisen - Prisen uddeles til en leder i foreningslivet i Furesø Kommune, som har ydet en særlig indsats inden for fritidsvirksomhed for børn og unge.

Idrætsprisen - Prisen uddeles til en idrætsudøver i foreningslivet i Furesø Kommune, der har opnået ekstraordinære resultater i den forgangne sæson.

Hædring af mestre - Anerkendelse af foreningsmedlemmer, som i perioden fra 1/7-18 til 30/6-19, har vundet medalje (guld, sølv eller bronze) ved OL, VM, EM eller NM samt officielle DM-medaljer overrakt af specialforbundene i DIF, eller hvis man har vundet guldmedalje ved en anden form for officielt Danmarksmesterskab.

 

Indstil kandidater

Du kan indstille til en eller flere kandidater til de enkelte priser. Du finder formularen til at indstille til de enkelte priser via følgende links:

Link til at indstille kandidater til Lederprisen

Link til at indstille kandidater til Idrætsprisen

LInk til at indstille foreningsmedlemmer til Hædring af mestre

 

Fristen er den 21. oktober.

 

Har du spørgsmål til arrangementet?

Så kontakt konsulent Søren Gøtzsche på fritid@furesoe.dk