Aktuelt

 

Nyhedsbrev

Afdeling for Kultur og Fritid samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden. 

Kommende frister

01.06.25

  • 00:00-00:00 Frist for aflevering af årlig dokumentation

    Sidste frist for at indsende den årlige dokumentation er søndag den 1. juni 2025. Herefter lukkes portalen.

    Vigtig info - Følgende dokumentation skal afleveres:

    Tro- og loveerklæring om indhentelse af børneattest

    Vedtægter

    Generalforsamlingsreferat

    Årsregnskab

    Bemærk dokumenterne skal være underskrevet.

     

02.11.25

  • 16:00-19:00 Anerkendelse af Frivillige 2025
    Farum Arena

    Anerkendelse af Frivillige 2025

    Dato for årets Anerkendelse af Frivillige er søndag d. 2. november kl. 16.00 i Farum Arena.

    Programmet er under udarbejdelse. Følg med på Aktivfuresoe.dk

Invitation til reception for frivillige & Hædring af mestre torsdag d. 9. december kl. 19

08.11.2021

Kære foreninger

Folkeoplysningsudvalget i Furesø Kommune inviterer alle frivillige og foreningernes ”mestre” til reception på Furesø Rådhus, torsdag den 9. december kl. 19-21.

Receptionen er en hyldest til de mange frivillige i kommunens folkeoplysende foreninger, der hver dag giver Furesøs borgere forhøjet livskvalitet i form af sammenhold, venskaber, glæder og udfordringer for alle aldre og på alle niveauer.

Derudover vil vi gerne hædre foreningens mestre - dem som har gjort sig bemærket til et officielt mesterskab i den foregående sæson (august 2020 til juni 2021).

I år er der ingen formelle krav til niveauet af officielle mesterskaber.

Receptionen erstatter den traditionelle "Hædring af mestre samt uddeling af idrætspris og lederpris”, da det i den foregående sæson ikke var muligt at afholde alle de gængse, officielle mesterskaber på grund af corona, der lukkede store dele af foreningslivet ned i længere perioder.

Tid og sted

Receptionen finder sted torsdag den 9. december kl. 19-21 på Furesø Rådhus, Atriet, Stiager 2, 3500 Værløse.

Tilmelding

Tilmelding er nødvendig og ønskes senest onsdag den 1. december 2021.

Hver forening bedes indsende en samlet tilmelding til Kultur og Fritid med information om antal frivillige deltagere fra foreningen samt antallet af "mestre", der skal hædres. Det gøres via dette link.

Med venlig hilsen

Folkeoplysningsudvalget