Aktuelt

 

Nyhedsbrev

Afdeling for Kultur og Fritid samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden. 

Kommende frister

02.11.25

  • 16:00-19:00 Anerkendelse af Frivillige 2025
    Farum Arena

    Anerkendelse af Frivillige 2025

    Dato for årets Anerkendelse af Frivillige er søndag d. 2. november kl. 16.00 i Farum Arena.

    Programmet er under udarbejdelse. Følg med på Aktivfuresoe.dk

01.12.25

  • 00:00-00:00 Lokaletilskud - Ansøgningsperioden er fra 1/12-25 til og med 15/1-26

    Den 1. december 2025 åbnes der op for indsendelse af lokaletilskudsansøgninger.

    Den 15. januar 2026 er sidste frist for at indsende lokaletilskudsansøgning.

    Herefter lukkes portalen for ansøgninger. 

15.01.26

  • 00:00-00:00 Sidste frist for at indsende lokaletilskudsansøgning

    Den 15. januar 2026 er sidste frist for indsendelse af lokaletilskudsansøgning.

    Portalen lukkes i dag den 15. januar 2026 kl. 24.00.

Fest for frivillige 2. november i Farum Arena

29.08.2025

Søndag 2. november afholder Folkeoplysningsudvalget Fest for Frivillige. Det foregår i hal 3 i Farum Arena fra kl. 17.

Furesø Kommune har et aktivt foreningsliv med mange frivillige. Det er deres store indsats Folkeoplysningsudvalget nu vil fejre og markere med en stor fest. Arrangementet er for frivillige i kommunens foreninger, og det er gratis.

PROGRAM

Fra kl. 17
Velkomsttale af borgmester Ole Bondo Christensen
Ida Aysel Jensen spiller et par af sine numre
Sonika fra Furesø Kulturskole spiller
Stand-up comedy med Tanja Bønke
Dialog mellem de frivillige på tværs af foreninger og alder
Afrunding af Tine Hessner, forperson i KFI Udvalget

Fra kl. 19
Mad fra grillen og drikke fra baren

Programmet er inspireret af Folkeoplysningsudvalgets løbende dialog med Ungekulturpanelet i Ungekulturhuset.

Tilmelding
Har du lyst til at deltage, så kontakt gerne bestyrelsen for din forening.
For at være med skal man forhåndstilmelde sig gennem place2book.

Tilmelding foregår i perioden fra 16. september - 6. oktober 2025.

Der er plads til ca. 250 deltagere, men der er mange flere frivillige i foreningerne i kommunen. Derfor er det en god ide at foretage en forhåndstilmelding hurtigt. Vi forventer, at der er plads til alle med en forhåndstilmelding, men der er ingen garanti. Målet er en fordeling af billetterne mellem foreningerne, så forskellige foreningstyper bliver repræsenteret (idræt, kultur, spejdere mv.)