Aktuelt

 

Nyhedsbrev

Kultur- og fritidsforvaltningen samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden. 

Kommende frister

06.04.24

  • 09:30-15:30 Kursus i førstehjælp (KAI-kursus)
    Multisalen, Furesø Rådhus, Stiager 2, 3500 Værløse

    Indhold: 

    Vekselvirkninger mellem teori og praktiske øvelser. Kurset tager udgangspunkt i de ulykker, som man kan blive udsat for under idrætsudøvelse og som generelt kan opstå grundet pludselig sygdom, hjertestop med videre. 

    Udbytte: 

    Formålet med dette 6-timers kursus i førstehjælp er, at deltagerne tilegner sig færdigheder, således at de er i stand til at holde liv i/genoplive personer i de vigtige minutter lige efter en ulykke eller pludselig opstået sygdom, indtil læge eller redningspersonale overtager ansvaret. 

    OBS! Kørekortdelen indgår ikke i kurset. 

    Bemærkninger: 

    Der indgår øvelser, som skal udføres på gulvet. Medtag derfor tæppe/håndklæde samt træningstøj. 

    Målgruppe: 

    Trænere, instruktører, ledere, idrætsudøvere og forældre. 

    Forplejning: 

    Der vil blive budt på kaffe og te, frokost samt sodavand. 

    Tilmeldingsfrist: 

    Senest 8 dage før afholdelse. Minimum 8 deltagere, og max 20 deltagere.    

     

    Læs mere, og tilmeld dig her

01.06.24

  • 00:00-00:00 Frist for at indsende den årlige dokumentation

    Senest den 1. juni skal alle foreninger – hvert år - indsende 4 foreningsdokumenter til godkendelse af Kultur- og fritidsforvaltningen.

    Dokumenterne er et lovkrav og skal årligt dokumentere, at foreningsaktiviteten er demokratisk og almennyttig opbygget, som jf. Folkeoplysningsloven åbner for muligheden for at få anvist offentlige faciliteter og modtage tilskud.

    Læs mere her 

Kultur på trods af nedlukning

07.09.2020

Kære kulturforeninger

Udvalg for kultur, fritid og idræt oprettet en særlig pris under navnet ”Kultur på trods”. 

Prisen uddeles til dem, der har gjort noget helt særligt for at bruge kulturen til at øge livskvaliteten hos Furesøs borgere under coronakrisen, trods de mange restriktioner.  

 

Om ”Kultur på trods”-prisen

Prisen er en hyldest til en frivillig, coronarelateret kulturindsats i kommunen.

Alle kan indstille en person, forening eller aktivitet ved at udfylde formularen på Furesø Kommunes hjemmeside senest den 1. oktober 2020.

Prisen uddeles torsdag den 22. oktober i Farum Kulturhus’ café Frk. Fryd kl. 17-18, hvor alle kandidater og aktiviteter hyldes.

Kultur på trods”-prisen uddeles i 2020 i stedet for Kulturprisen, pga. den særlige situation.

På Furesø Kommunes hjemmeside kan du downloade plakat og banner til fri afbenyttelse, hvis du vil hjælpe os med at omtale prisen. 

 

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om pris, indstilling og uddeling, kan du kontakte kulturkonsulent Cecil Bojsen Haarder på kultur@furesoe.dk eller på tlf. 7216 5030.