Aktuelt

 

Nyhedsbrev

Kultur- og fritidsforvaltningen samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden. 

Kommende frister

06.04.24

  • 09:30-15:30 Kursus i førstehjælp (KAI-kursus)
    Multisalen, Furesø Rådhus, Stiager 2, 3500 Værløse

    Indhold: 

    Vekselvirkninger mellem teori og praktiske øvelser. Kurset tager udgangspunkt i de ulykker, som man kan blive udsat for under idrætsudøvelse og som generelt kan opstå grundet pludselig sygdom, hjertestop med videre. 

    Udbytte: 

    Formålet med dette 6-timers kursus i førstehjælp er, at deltagerne tilegner sig færdigheder, således at de er i stand til at holde liv i/genoplive personer i de vigtige minutter lige efter en ulykke eller pludselig opstået sygdom, indtil læge eller redningspersonale overtager ansvaret. 

    OBS! Kørekortdelen indgår ikke i kurset. 

    Bemærkninger: 

    Der indgår øvelser, som skal udføres på gulvet. Medtag derfor tæppe/håndklæde samt træningstøj. 

    Målgruppe: 

    Trænere, instruktører, ledere, idrætsudøvere og forældre. 

    Forplejning: 

    Der vil blive budt på kaffe og te, frokost samt sodavand. 

    Tilmeldingsfrist: 

    Senest 8 dage før afholdelse. Minimum 8 deltagere, og max 20 deltagere.    

     

    Læs mere, og tilmeld dig her

01.06.24

  • 00:00-00:00 Frist for at indsende den årlige dokumentation

    Senest den 1. juni skal alle foreninger – hvert år - indsende 4 foreningsdokumenter til godkendelse af Kultur- og fritidsforvaltningen.

    Dokumenterne er et lovkrav og skal årligt dokumentere, at foreningsaktiviteten er demokratisk og almennyttig opbygget, som jf. Folkeoplysningsloven åbner for muligheden for at få anvist offentlige faciliteter og modtage tilskud.

    Læs mere her 

Værløse Badminton kåret til årets forening 2020

01.12.2020

Hvor ligger Årets forening 2020? I Furesø! 

Værløse badminton er blevet kåret af DGI Nordsjælland til Årets forening 2020.

DGI roser blandt andet foreningens stærke åben skole-samarbejde med de lokale skoler i Furesø, som har resulteret i stor medlemsvækst blandt særligt børn og unge.

Borgmester Ole Bondo Christensen var inviteret med til præmieoverrækkelsen. I videoen her siger han blandt andet, at Værløse badminton ”er en klub, der har eliten, men I har også bredden. I har de stærke værdier, og I giver et godt fællesskab for vores børn og unge. Det er fuldt fortjent, at I får prisen fra DGI”

Kæmpe tillykke til Værløse badminton!

 

Se filmen fra overrækkelsen her: