Aktuelt

 

Nyhedsbrev

Afdeling for Kultur og Fritid samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden. 

Kommende frister

01.09.25

  • 00:00-00:00 Aktivitetstilskud - Ansøgningsperioden er fra 1/9-25 til og med 1/10-25

    Ansøgningsperioden for Aktivitetstilskud (Medlemstilskud og Træner- og instruktørtilskud) er fra den 1. september 2025 til og med den 1. oktober 2025.

    Herefter lukkes portalen Aktiv Furesø for ansøgninger.

     

01.10.25

  • 00:00-00:00 Frist for aflevering af regnskab ifm. Facilitetstilskudspuljen

    Har I modtaget tilsagn om Facilitetstilskudspuljemidler skal I senest i dag aflevere jeres regnskab inkl. udgiftsbilag.

    Regnskabet skal være underskrevet og vedhæftet udgiftsbilag mv. jf. beskrivelsen i tilsagnsbrevet.

    Regnskabet sendes til bak1@furesoe.dk senest i dag den 1. oktober 2025. Herefter bortfalder tilsagnet.

     

    Læs mere om Facilitetstilskudspuljen her.

  • 00:00-00:00 Sidste frist for at indsende Aktivitetstilskudsansøgning

    Den 1. oktober 2025 er sidste frist for indsendelse af aktivitetstilskudsansøgning.

    Portalen lukkes i dag den 1. oktober 2025 kl. 24.00.

02.11.25

  • 16:00-19:00 Anerkendelse af Frivillige 2025
    Farum Arena

    Anerkendelse af Frivillige 2025

    Dato for årets Anerkendelse af Frivillige er søndag d. 2. november kl. 16.00 i Farum Arena.

    Programmet er under udarbejdelse. Følg med på Aktivfuresoe.dk

01.12.25

  • 00:00-00:00 Lokaletilskud - Ansøgningsperioden er fra 1/12-25 til og med 15/1-26

    Den 1. december 2025 åbnes der op for indsendelse af lokaletilskudsansøgninger.

    Den 15. januar 2026 er sidste frist for at indsende lokaletilskudsansøgning.

    Herefter lukkes portalen for ansøgninger. 

15.01.26

  • 00:00-00:00 Sidste frist for at indsende lokaletilskudsansøgning

    Den 15. januar 2026 er sidste frist for indsendelse af lokaletilskudsansøgning.

    Portalen lukkes i dag den 15. januar 2026 kl. 24.00.

Invitation: Gør din festival grønnere og sæt positive miljøaftryk

10.01.2020

Er du arrangør af større udendørs events? Og kunne du tænke dig at gøre din event eller festival lidt grønnere? Så kan du tilmelde dig fyraftensmødet ”Gør din festival grønnere og sæt positive miljøaftryk”, som afholdes den 11. marts 2020 kl. 17 – 21 i Parkteatret Frederikssund. Deltagelse er gratis, da Furesø Kommune er medlem er Kulturmetropolen. 

Tilmelding er nødvendig. Der er 50 pladser og det er først til mølle:

https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=CZKFKPEPLN36

Spørgsmål kan rettes til Kulturkonsulent Cecil Bojsen Haarder på 7216 5030 eller ceha@furesoe.dk

 

Programmet for arrangementet byder på...

Velkommen til dette fyraftensmøde, hvor vi i fællesskab bliver klogere på, hvordan jeres udendørs arrangementer kan få en mere miljøvenlig profil.

Vi får besøg af bæredygtighedsnørden Mikkel Sander, der fortæller om, hvor miljøaftrykket fra events kommer fra og om vigtigheden af at prioritere sit miljøarbejde.

Freja Frederiksen, bæredygtighedskonsulent på Roskilde Festivalen, kommer med inspiration fra miljøarbejdet på et førende megaevent.

Og så vil en formidlingskonsulent fra Formidlingscentret på Vestforbrændingen gøre os lidt klogere på affald, genanvendelse og sortering.

Udover inspiration og faktatjek, kommer I til at arbejde med jeres egne festivaler og blive konkrete på handlinger og initiativer, I kan tage fat på til jeres kommende event.

Det handler altså om strategi og eventprofil, handling og lavpraktik.

Mødet er for frivillige såvel som ansatte, der står for større, tilbagevendende arrangementer i det fri.