Unge efterlyses til Talentpris 2020

Oprettet: 28.02.2020

Kender du en ung, der har talent? Frem til den 1. april kan jeres forening indsende forslag til, hvem af jeres unge medlemmer, der fortjener at blive anerkendt for sit særlige talent.

Talentprisen går til unge i alderen 13-19 år, som har vist særlige evner inden for kultur- og idrætsområdet. Den samlede pris til prismodtager og nominerede er 10.000 kr.

I kan finde information om prisen på vores hjemmeside og se tidligere vindere af prisen, hvis I er i tvivl om, hvem I kan/skal indstille.

På hjemmesiden har vi ligeledes lagt alle vores grafiske materialer til Talentprisen klar til download, så I frit kan anvende dem, når I opmuntrer jeres trænere og instruktører til at sende indstillinger på jeres dygtige unge mennesker.  

Prisoverrækkelsen finder sted torsdag 28. maj på Værløse Bymidte og arrangementet ligger som begivenhed på Facebook.