Aktuelt

 

Nyhedsbrev

Kultur- og fritidsforvaltningen samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden. 

Kommende frister

01.06.24

  • 00:00-00:00 Frist for at indsende den årlige dokumentation

    Senest den 1. juni skal alle foreninger – hvert år - indsende 4 foreningsdokumenter til godkendelse af Kultur- og fritidsforvaltningen.

    Dokumenterne er et lovkrav og skal årligt dokumentere, at foreningsaktiviteten er demokratisk og almennyttig opbygget, som jf. Folkeoplysningsloven åbner for muligheden for at få anvist offentlige faciliteter og modtage tilskud.

    Læs mere her 

Coronapasset genindføres på udvalgte lokaler og lokaliteter fra i morgen, fredag den. 12. november kl. 6

11.11.2021
Kære foreninger og aftenskoler
 
Folketingets Epidemiudvalg har givet opbakning til, at covid-19 igen bliver kaldt en samfundskritisk sygdom. I forlængelse heraf genindføres coronapasset fra fredag den 12. november kl. 6 på udvalgte lokaliteter og lokaler.
 
Krav om coronapas indføres for at få adgang til følgende lokaler og lokaliteter, uanset antal personer: 
  • Indendørs serveringssteder (bl.a. caféer i kulturhuse, caféer/kantiner i klubhuse og svømmehaller)
 
Krav om coronapas indføres for at få adgang til følgende lokaler, lokaliteter og arrangementer med over 200 personer indendørs og 2.000 personer udendørs, og uanset om der er tale om siddende eller stående arrangementer:
 
  • Koncerter og scenekunstforestillinger mv. 
  • Forevisninger i biografer eller lignende og storskærmsarrangementer 
  • Betalende tilskuere ved idræt 
  • Større menighedsarrangementer 
  • Museer, kunsthaller, videnspædagogiske aktivitetscentre (VPAC) og lignende. 
  • Gudstjenester og religiøse handlinger som fx dåb, vielser og begravelser
  • Folkeoplysning, herunder aftenskoler, daghøjskoler og Folkeuniversitetet
  • Zoologiske anlæg og akvarier
  • Bade- og legelande, svømmehaller 
  • Forlystelsesparker, spillehaller og kasinoer
  • Konferencer, foredrag, messer og dyrskuer. 

 

Hvad betyder det for den enkelte forening?

Som forening er det jer, der har ansvaret for at kontrollere coronapas, såfremt I afvikler aktiviteter for mere end 200 deltagere indendørs eller 2000 deltagere udendørs.  
I samarbejde med facilitetens øvrige foreninger og brugere har I et ansvar for at sikre, at der ikke samles mere end 200 personer i fællesarealer – så som foyer, indgangspartier, caféområder og lign. 
Vi vil således anbefale jer at bede forældre og pårørende om at aflevere børnene ved indgangen og vente udenfor i det omfang, det er muligt. Ved arrangementer bør I nøje vurdere, om der er en sandsynlighed for, at I rammer de 200 eller 2000 deltager i alt. 
Såfremt I tænker, at det er en mulighed, bør I sikre kontrol af coronapas fra arrangementets start. Det vil være så besværligt at skulle kontrollere det undervejs, når I konstaterer, at grænsen er overskreddet. 
 

Ændringer i coronapasset

Følge ændringer træder i kraft fra på fredag:
  • For tidligere smittede vil coronapasset fremover kun være gyldigt seks måneder efter den positive prøve. Det har hidtil været 12 måneder.
  • Børn under 15 år vil være fritaget for at skulle fremvise coronapas. Det var tidligere 16 år.
Vi følger udviklingen og afventer fortsat Kulturministeriets retningslinjer.  Vi sender flere informationer ud om ovenstående retningslinjer, hvis vi modtager relevante ændringer eller tilføjelser.