Aktuelt
Nyhedsbrev
Kultur- og fritidsforvaltningen samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden.
Kommende frister
06.04.24
-
09:30-15:30
Kursus i førstehjælp (KAI-kursus)
Multisalen, Furesø Rådhus, Stiager 2, 3500 Værløse
Indhold:
Vekselvirkninger mellem teori og praktiske øvelser. Kurset tager udgangspunkt i de ulykker, som man kan blive udsat for under idrætsudøvelse og som generelt kan opstå grundet pludselig sygdom, hjertestop med videre.
Udbytte:
Formålet med dette 6-timers kursus i førstehjælp er, at deltagerne tilegner sig færdigheder, således at de er i stand til at holde liv i/genoplive personer i de vigtige minutter lige efter en ulykke eller pludselig opstået sygdom, indtil læge eller redningspersonale overtager ansvaret.
OBS! Kørekortdelen indgår ikke i kurset.
Bemærkninger:
Der indgår øvelser, som skal udføres på gulvet. Medtag derfor tæppe/håndklæde samt træningstøj.
Målgruppe:
Trænere, instruktører, ledere, idrætsudøvere og forældre.
Forplejning:
Der vil blive budt på kaffe og te, frokost samt sodavand.
Tilmeldingsfrist:
Senest 8 dage før afholdelse. Minimum 8 deltagere, og max 20 deltagere.
01.06.24
-
00:00-00:00
Frist for at indsende den årlige dokumentation
Senest den 1. juni skal alle foreninger – hvert år - indsende 4 foreningsdokumenter til godkendelse af Kultur- og fritidsforvaltningen.
Dokumenterne er et lovkrav og skal årligt dokumentere, at foreningsaktiviteten er demokratisk og almennyttig opbygget, som jf. Folkeoplysningsloven åbner for muligheden for at få anvist offentlige faciliteter og modtage tilskud.
De skærpede nationale tiltag gælder foreløbigt frem til og med d. 7. februar 2021
På kultur-, fritids- og idrætsområdet betyder det, at:
- Alle indendørs kultur-, idræts- og fritidsaktiviteter er fortsat lukket ned.
- Alle opfordres til at begrænse den sociale kontakt til maksimalt fem personer.
- Afstandsanbefalingen er øget ud fra et forsigtighedsprincip fra 1 til mindst 2 meter.
- Det nye forsamlingsloft og nye afstandskrav gælder også for den udendørs idræt.
- Der er ikke længere mulighed for at være 500 siddende personer til stede ved visse arrangementer.
Vi anbefaler forsat, at I holder øje med retningslinjer hos jeres respektive forbund og brancheorganisationer.
Nedlukningen omfatter
Restriktionerne gælder foreløbigt frem til og med d. 7. februar 2021 og omfatter:
Kulturinstitutioner
Alle kulturinstitutioner lukker helt ned, herunder: Farum Kulturhus, Stien, Satellitten, Ellegården, Billen, Galaksen med flere. Således lukker blandt andet biblioteker, kulturhuse, udstillingssteder, biografer, mødefaciliteter og kulturskoler.
Indendørsfaciliteter med foreningsaktivitet
Alle indendørsfaciliteter med foreningsaktivitet lukker, herunder kommunens svømmehaller, Farum Arena, Søndersøhallerne, Bybækhallen, klasse- og faglokaler på folkeskoler med videre.
Alle cafeteriaer, cafeer etc.
- Alle cafeteriaer, cafeer og lignende skal lukke ned for servering.
- Takeaway kan tillades, der hvor varerne kan afhentes udenfor.
Bookinger aflyses, og nøglebrikker låses
- At alle bookinger i kommunale faciliteter aflyses i perioden.
- At alle nøglebrikker deaktiveres i perioden.
Forsamlingsloft ved udendørsaktiviteter
- Ved udendørsaktiviteter må I kun være 5 personer til stede på samme tid uanset deltagernes alder.
- Afstandskrav på minimum 2 meter ud fra et forsigtighedsprincip.
- Ved udendørsaktiviteter er det tilladt at hente redskaber i depotrum, bådehaller og lign. Der må ikke gøres ophold disse steder, og adgangen bør koordineres, så der ikke er flere til stede på samme tid.