Aktuelt

 

Nyhedsbrev

Kultur- og fritidsforvaltningen samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden. 

Kommende frister

06.04.24

  • 09:30-15:30 Kursus i førstehjælp (KAI-kursus)
    Multisalen, Furesø Rådhus, Stiager 2, 3500 Værløse

    Indhold: 

    Vekselvirkninger mellem teori og praktiske øvelser. Kurset tager udgangspunkt i de ulykker, som man kan blive udsat for under idrætsudøvelse og som generelt kan opstå grundet pludselig sygdom, hjertestop med videre. 

    Udbytte: 

    Formålet med dette 6-timers kursus i førstehjælp er, at deltagerne tilegner sig færdigheder, således at de er i stand til at holde liv i/genoplive personer i de vigtige minutter lige efter en ulykke eller pludselig opstået sygdom, indtil læge eller redningspersonale overtager ansvaret. 

    OBS! Kørekortdelen indgår ikke i kurset. 

    Bemærkninger: 

    Der indgår øvelser, som skal udføres på gulvet. Medtag derfor tæppe/håndklæde samt træningstøj. 

    Målgruppe: 

    Trænere, instruktører, ledere, idrætsudøvere og forældre. 

    Forplejning: 

    Der vil blive budt på kaffe og te, frokost samt sodavand. 

    Tilmeldingsfrist: 

    Senest 8 dage før afholdelse. Minimum 8 deltagere, og max 20 deltagere.    

     

    Læs mere, og tilmeld dig her

01.06.24

  • 00:00-00:00 Frist for at indsende den årlige dokumentation

    Senest den 1. juni skal alle foreninger – hvert år - indsende 4 foreningsdokumenter til godkendelse af Kultur- og fritidsforvaltningen.

    Dokumenterne er et lovkrav og skal årligt dokumentere, at foreningsaktiviteten er demokratisk og almennyttig opbygget, som jf. Folkeoplysningsloven åbner for muligheden for at få anvist offentlige faciliteter og modtage tilskud.

    Læs mere her 

Invitation: Gør din festival grønnere og sæt positive miljøaftryk

10.01.2020

Er du arrangør af større udendørs events? Og kunne du tænke dig at gøre din event eller festival lidt grønnere? Så kan du tilmelde dig fyraftensmødet ”Gør din festival grønnere og sæt positive miljøaftryk”, som afholdes den 11. marts 2020 kl. 17 – 21 i Parkteatret Frederikssund. Deltagelse er gratis, da Furesø Kommune er medlem er Kulturmetropolen. 

Tilmelding er nødvendig. Der er 50 pladser og det er først til mølle:

https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=CZKFKPEPLN36

Spørgsmål kan rettes til Kulturkonsulent Cecil Bojsen Haarder på 7216 5030 eller ceha@furesoe.dk

 

Programmet for arrangementet byder på...

Velkommen til dette fyraftensmøde, hvor vi i fællesskab bliver klogere på, hvordan jeres udendørs arrangementer kan få en mere miljøvenlig profil.

Vi får besøg af bæredygtighedsnørden Mikkel Sander, der fortæller om, hvor miljøaftrykket fra events kommer fra og om vigtigheden af at prioritere sit miljøarbejde.

Freja Frederiksen, bæredygtighedskonsulent på Roskilde Festivalen, kommer med inspiration fra miljøarbejdet på et førende megaevent.

Og så vil en formidlingskonsulent fra Formidlingscentret på Vestforbrændingen gøre os lidt klogere på affald, genanvendelse og sortering.

Udover inspiration og faktatjek, kommer I til at arbejde med jeres egne festivaler og blive konkrete på handlinger og initiativer, I kan tage fat på til jeres kommende event.

Det handler altså om strategi og eventprofil, handling og lavpraktik.

Mødet er for frivillige såvel som ansatte, der står for større, tilbagevendende arrangementer i det fri.