Sommerferieaktiviteter 2024
Har du eller din forening lyst til at være med til at lave Sommerferieaktiviteter i år, så har du nu mulighed for at sende en ansøgning med din aktivitet. Du kan læse mere om dette i de praktiske informationer herunder. Sidste frist for at indsende ansøgning til at være med i programmet er onsdag den 14. februar.
Retningslinjer
- I kan kun udfylde en aktivitet pr. ansøgning.
- Hvis I vil søge om flere aktiviteter med lignende information om aktiviteten, så kan det være en hjælp for jer at kopiere information ind fra den bekræftelsesmail, som I modtager efter indsendelse af jeres første ansøgning. Her vil al udfyldt information fremgå.
- Det er muligt at gå flere foreninger sammen og i fællesskab tilbyde en samlet aktivitet bestående af flere forskellige aktivitetstyper. Hvis I gør dette, skal I blot sørge for indbyrdes at koordinere, hvem der indsender et ansøgningsskema til Sommerferieaktiviteter 2024.
Sommerferieaktiviteter er for børn og unge som bor eller går i skole i Furesø Kommune og som skal i 1. - 9. klasse efter sommerferien.
I bestemmer selv, hvilken målgruppe I ønsker at afholde jeres aktivitet for.
Det er muligt at lave aktiviteter for børn, som deltager sammen med en voksen. Det kan både være en forælder, bedsteforælder eller en voksen med anden tilknytning til barnet.
Folkeoplysningsudvalget bidrager økonomisk til sommerferieaktiviteterne.
Hovedreglen er, at prisen pr. deltager højst må være 40 kr. i timen.
Derudover må prisen pr. deltager ikke overstige 600 kr. pr. aktivitet.
Der kan søges om tilskud:
- Lønudgifter
- Materialeomkostninger, der knytter sig direkte til aktiviteten.
Det vil være en vurdering fra Kultur- og fritidsforvaltningen, hvilke materialeomkostninger, der kan dækkes.
Det budgetbeløb, I noterer i jeres ansøgningsskema til Sommerferieaktiviteter, er det beløb, som I maksimalt kan få, hvis jeres aktivitet kommer med.
Fra 2024 vil afregning for Sommerferieaktiviteter være omlagt til at være et ordinært tilskud.
Det betyder, at såfremt jeres aktivitet indgår i det endelige program for Sommerferieaktiviteter 2024, gives der tilskudstilsagn om det maksimale beløb, som kan udbetales.
Hvis der er mindre end halvdelen af det maksimale antal deltagere eller mere end 10 deltagere mindre end først antaget, skal tilskudstilsagnet genforhandles.
Genforhandlingen sker mellem aktør og Kultur- og fritidsforvaltningen.
Såfremt aktiviteten lukkes (i tilfælde, hvor der er færre tilmeldte end minimum), udbetales der ikke tilskud.
Minimumskravet for antal deltagere vurderes af Kultur- og fritidsforvaltningen.
Afregning
Tilskuddet udbetales på bagkant af aktiviteten. Udbetaling af tilskud forudsætter at aktøren har udfyldt det fremsendte evalueringsskema fra Kultur- og fritidsforvaltningen.
Afregning af aktiviteten afhænger af aktør:
Forening:
- Tilskudstilsagnet udbetales til foreningen via CVR.nr. Der er ikke mulighed for at differentiere mellem honorar og materialeudgifter.
Privat aktør:
- Private aktører skal fremsende elektronisk faktura til kommunen.
Kommunal aktør:
- Kommunale aktører får tilskuddet overført internt.
- Lørdag den 29. juni 2024 til søndag den 11. august 2024
Lokaler til sommerferieaktiviteter skal bookes via en mail til Lokalebooking med følgende informationer:
- Ønsket sted/lokale
- Ønsket periode/tidspunkter på dagen
Find lokaleoversigt
Ønsker I at se, hvilke lokaler, der findes, så kan I finde alle vores lokaler her på portalen.
Er du ikke oprettet som bruger på portalen, kan du søge booking-kalenderen frem via søgebjælken på forsiden af Aktivfuresoe.dk
Emnefelt
Når I sender jeres ønske til lokalebooking@furesoe.dk, er det meget vigtigt, at udfylde emnefeltet med "Sommerferieaktiviteter i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen".
Det vil være muligt for aktørerne selv at se, hvor mange ledige pladser, der er tilbage på aktiviteten.
Dette gøres under den enkelte aktivitet på www.sommerferieaktiviteter.dk.
Aktiviteterne vil først være tilgængelige fra siden omkring medio april.
Deltagerlisten til den pågældende aktivitet sendes kun ud til den oplyste underviser tre hverdage før aktiviteten begynder.
I skal være opmærksomme på, at mindst én underviser skal være fyldt 18 år, og at sikkerheden ved aktiviteten skal være i orden.
I skal sørge for, at jeres forening har fremsendt en erklæring om børneattester. I finder link til blanketten nederst på denne side.
Private aktører bedes udfylde deres CPR-nummer i ansøgningen, så vil Kultur- og fritidsforvaltningen indhente børneattest på den/de private aktører.
Deadline for at udfylde ansøgningen er onsdag den 14. februar 2024.
Vi kan ikke love, at jeres aktivitet kommer med. Der er begrænsede midler, så Folkeoplysningsudvalget vil ud fra de indkomne forslag prøve at planlægge et så varieret program som muligt, så der er noget for alle børn.
De indkommende aktivitetsforslag vil blive behandlet af Folkeoplysningsudvalget i februar 2024.
Herefter vil I få besked om, hvorvidt jeres aktivitet og budget er godkendt.
Har I spørgsmål vedrørende Sommerferieaktiviteter 2024, så er I altid velkommen til at kontakte forvaltningen på mail sommerferieaktiviteter@furesoe.dk.
Databeskyttelse ifm. Sommerferieaktiviteter 2024 behandler vi jeres personoplysninger til følgende formål:
Oplysninger på kontaktperson:
Oplysninger på kontaktperson benyttes i tilfælde af, at vi fra Kultur- og fritidsforvaltningen har opklarende spørgsmål om aktiviteten. Kontaktinformationerne vil ikke blive videregivet til tredjepart uden tilladelse fra kontaktpersonen.
Oplysninger på underviseren:
Underviserens navn og e-mail vil blive noteret under beskrivelsen af aktiviteten på Furesø Kommunes hjemmeside. Fødselsdato og telefonnummer vil ikke blive videregivet til en tredjepart eller offentliggjort.
Oplysninger på undervisere ved private aktører:
Vi skal ved private aktører indhente en børneattest på alle undervisere. De personoplysninger, som oplyses til Kultur- og fritidsforvaltningen v/Furesø Kommune vil kun blive delt med politiet i forbindelse med indhentelse af børneattest.
Personoplysninger vil blive slettet fra Furesø Kommunes systemer efter fem år. Ingen personoplysninger vil lagres uden for EU.
Rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig
Man har som borger altid ret til at få indsigt i de oplysninger, som kommunen behandler om borgeren. Dette giver borgeren mulighed for at kontrollere, at oplysningerne er korrekte og behandlet lovligt.
Har man spørgsmål vedrørende behandling af personoplysninger, er man altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på e-mail: dbr@furesoe.dk
Klageret til datatilsynet
Er man som borger bekymret over hvordan, vi behandler personoplysninger på, har man altid ret til at indgive en klage til Datatilsynet.
Find kontaktoplysningerne på Datatilsynet.dk.
Relevante sider
Behov for hjælp?
Kontakt os for mere information eller hjælp.
Kultur- og fritidsforvaltningen
Sommerferieaktiviteter
Tlf.: 7235 4730