Gå videre til hovedindhold

Aktiviteter i Kultur og Fritid

Dette byder resten af året på:

01. dec.: Orientering om Medlemstilskud og Træner- og instruktørtilskud til ansøgere.

31. dec.: Frist for ansøgning om tilskud til lederuddannelse for indeværende år.

Skolernes juleferie: 21. dec. 2019 til 5. jan. 2020. Lokaler kan bookes via lokalebooking@furesoe.dk 

Du kan finde foreningernes årshjul her

 

 

Talentpris


Kender du en ung, der har talent? Furesø Kommunes Talentpris går til unge i alderen 13-19 år, som har vist særlige evner inden for kultur- og idrætsområdet. 

 

Retningslinjer for Talentprisen

Målgruppe

Unge i alderen fra 13 til og med 19 år, der har markeret sig inden for kultur- og idrætsområdet i eller uden for kommunen. Der kan være tale om unge, som har boet i kommunen, men som måske ikke længere gør det.
 

Formål

Talentprisen gives for at anerkende og synliggøre de af Furesø Kommunes unge, som viser særlige evner og talenter på kultur- og idrætsområdet. Anerkendelse kan være med til at styrke vækstlaget på disse områder ved at unge talenter kommer til at fungere som positive og inspirerende forbilleder for andre unge.


Talentprisen

Prisen er på samlet 10.000 kr. til prismodtager og nominerede. Prismodtageren modtager 5.000 kr. De nominerede modtager 1.000 kr.


Overrækkelse

Overrækkelsen af Talentprisen sker hvert år i slutningen foråret (maj/juni). Prisen blev uddelt første gang den 1.11.2011.


Nominering og udpegelse

En dommerkomité på seks medlemmer nominerer kandidater til Talentprisen.

Dommerkomitéen består af:

Formanden for Udvalg for kultur, fritid og idræt

  • En repræsentant for Furesø Ungeråd
  • En repræsentant for Furesø Musikskole
  • En repræsentant for Furesø Ungdomsskole
  • En repræsentant for Furesø Idrætsråd
  • En repræsentant for Kulturelt Samråd Furesø


Nominering og udpegelse

Dommerkomitéen nominerer seks unge/ungegrupper. Alle borgere i kommunen kan indstille unge til nominering. Især ser vi gerne, at unge selv er med til at indstille.

Dommerkomitéen kan også selv foreslå kandidater. Der annonceres efter indstillinger i lokalaviserne og på kommunens og ungeinstitutionernes hjemmesider.

De nominerede præsenteres i lokalaviserne op til overrækkelsen af talentprisen. Prismodtageren afsløres først ved overrækkelsen.

Furesø Kommune • Kultur og Fritid • Stiager 2 • 3500 Værløse • Telefon: 72354730 • E-mail: fritid@furesoe.dk

Min profil

Velkommen